I 1973 gik Arne rundt med ønsket om et jobskifte. Han var udlært bagersvend, men trængte til luftforandring og ønskede derfor et karriereskifte. Arne blev ansat i gulvfirmaet August Pedersen, hvori han arbejdede nogle år. Arne nød tilværelsen som gulvmand og så med tiden potentialet i at få sit eget firma. I 1975 gjorde han alvor af overvejelserne og sagde op. Den første firmabil samt maskineri blev indkøbt og dette blev starten på Arnes Gulvafslibning.
Med selvstændigheden forsvandt trygheden og den faste løn. Den første tid sad Arne hjemme, på Vinkelvej i Skårup, og ventede på ordrer. Når kunderne så ringede kørte Arne af sted. Sådan foregik det, de første mange uger. Men lidt efter lidt ringede flere og flere private kunder det sammenholdt med små opgaver igennem hans tidligere arbejdsgiver, udviklede kundekredsen sig positivt.
Et par opgaver om ugen blev til én opgave om dagen og således udviklede ugeplanen sig, langsomt, men sikkert. Men med den øget ordreindgang krævede det en telefonpasser. Dette blev Arnes kone, Grete. Imens hun passede dette lille hjem og deres 4 børn, tog hun samtidig imod ordrer.
Årene gik og da opgaverne stadig blev flere og flere, begyndte Arne at overveje at ansætte sig én mand. Dette skete i 1985 og blev samtidig starten på 2. generation. Sammen kørte far og søn ud og sleb gulve i årene fremad.
I starten af ´90erne begyndte Søren , i det små, at overveje et eventuelt generationsskifte. Søren overtog mere og mere ansvaret for arbejdet alt imens Arne sørgede for det administrative. Derfor valgte Arne også at ændre firmanavnet, fra Arnes Gulvafslibning til Arne og Søns Gulvafslibning. 7 år senere, i 2000, blev generationsskiftet en realitet. Firmaet skiftede ejer, men navnet forblev det samme.
8 år senere ansatte Søren, sin søn, Kenneth i firmaet. Derved var 3. generation i firmaet sikret. Han havde i årene optil ansættelse hjulpet til i ferier og i travle perioder. Kenneth befandt sig godt i firmaet og fandt en fremtidig overtagelse yderst interessant. Et generationsskifte var noget som ofte blev vendt og drejet på arbejdet, mellem Søren og Kenneth, og som årene gik kom dette tættere og tættere på.
I juni måned 2016, blev der sat handling bag ordrerne og Søren og Kenneth indgik derfor et partnerskab. I fællesskab kører de nu det, over 40årige, gamle familiefirma, Arne og Søns Gulvafslibning Aps.